​Professionel solafskærmning ude og inde siden 1946​

Ny markise vinder to internationale priser for exceptionelt design

Vores nye markise, JM-K50, har vundet den internationalt anerkendte Red Dot Award 2016 samt den mindst lige så eftertragtede iF Design Award 2016. Begge priser regnes for at være blandt verdens mest anerkendte og prestigefyldte designpriser, når det kommer til produktdesign.

12. maj 2016

Ud over produktets æstetik, design og funktionalitet blev der i bedømmelsen også blev lagt vægt på bl.a. innovation, holdbarhed og bæredygtighed. Red Dot Design Award og iF Design Award modtog i år begge hver mere end 5.000 forslag fra over 50 lande.

Tysk kvalitetsdesign

Markisen er designet af vores tyske samarbejdspartner, WAREMA, som vi siden 2002 har haft et tæt parløb med. WAREMA er en af Europas førende producenter af solafskærmning, og Bernd Riedmann, general manager, Product Management & Marketing ved WAREMA udtaler:

”Det er en stor succes for os, at vores nye kassettemarkise, K50 har vundet to så vigtige og anerkendte priser. Vi stræber altid efter at levere førsteklasses produkter, der også rent designmæssigt passer til de forskellige arkitektoniske stilarter. 

Med K50’eren udvider vi nu vores sortiment af markiser med firkantede kassetter, der især passer godt til den kubistiske arkitektur. Vi er meget begejstrede for, at vores produkt er blevet så godt modtaget af anerkendte designeksperter”.

JM-K50'erens prisvindende design

K50’erens minimalistiske og kompakte design indgår som en naturlig og diskret del af tidens nybyggeri. Det kompakte design betyder endvidere, at markisen er den perfekte løsning til selv meget små terrasser og altaner. Markisen har tilmed en meget lille montageafstand fra facaden.

Med mulighed for integrerede LED lys i kassette, får man en hyggelig og stemningsfuld belysning, der endvidere kan reguleres via lysdæmper. Markisen kan alt efter behov og ønske styres manuelt eller fra havestolen via fjernbetjening, tablet eller smartphone.​

Læs mere om JM-K50

Red Dot Design Award

Red Dot Design Award er en international og meget anerkendt designkonkurrence, der hvert år bliver afholdt af Design Zentrum Nordrhein Westfalen i Essen, Tyskland. 

Prisen bliver tildelt i tre forskellige kategorier; 

  • Produktdesign
  • Kommunikationsdesign
  • Konceptdesign

The Red Dot Design Award har eksisteret siden 1954, og i 2015 modtog konkurrencen mere end 17.000 bidrag til de tre kategorier, hvilket gør den til en af verdens største designkonkurrencer.​

Læs mere om Red Dot Design Award

iF Design Award

iF Design Award er en international og berømt designkonkurrence, der hver år bliver arrangeret af iF International Forum Design GmbH. 

Prisen er et symbol på fremragende design og iF Design Award modtager årligt mere end 5.000 indlæg fra 70 lande. iF Product Design Award blev etableret 1953.

Læs mere om if Design Award

​Ring mig op

Navn *
Telefonnummer
E-mail
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt
 

Jyllands Markisefabrik A/S | +45 86 22 75 00 ​|​ adm@j-m.dk ​| Salg og service i hele landet |  Følg os på LinkedIn  

ARBEJDSMILJØ

Smiley tildelt af arbejdstilsynet for et godt og sikkert arbejdsmiljø.

GAZELLE 2019

Jyllands Markisefabrik har for 2. gang modtaget den eftertragtede Børsen Gazelle.